Det rette sted - Maggie O'Farrell

Det rette sted

By Maggie O'Farrell

  • Release Date: 2018-03-04
  • Genre: Fiction & Literature

Description

Claudette Wells er en sky eksfilmstjerne, som har slået sig ned i ødemarken i Irland, og som skyder på alt og alle, som vover at nærme sig hendes ejendom. Hvorfor er hun så voldsomt beskyttende over for sin familie, og hvad fik hende til at forlade sin filmkarriere på et tidspunkt, hvor hele verden lå for hendes fødder?
Hendes mand, Daniel Sullivan, er fra New York, har børn i Californien, som han aldrig ser, og en far, han foragter, i Brooklyn. Daniel hører ved et tilfælde om en kvinde, han mistede kontakten til for 20 år siden, og opdagelsen sender ham på afveje, langt væk fra hans kone og hjem. Vil deres kærlighed være nok til at bringe ham tilbage igen?
Det rette sted foregår over flere kontinenter, frem og tilbage i tiden, og giver stemme til en rig mangfoldighed af karakterer. Bogens bankende hjerte er et ekstraordinært portræt af et ægteskab, de kræfter, der holder det sammen, og det pres, der river det fra hinanden.
Den internationale presse skrev:
”En tour de force, en kompleks og nuanceret historie … både teknisk suveræn og dyb. Det er O’Farrells bedste roman til dato, en bog, der helt sikkert bekræfter hende som en af Storbritanniens mest overbevisende og opfindsomme historiefortællere” (Observer)
”En symfoni af historier og stemmer ... fuldstændig gribende ... fængsler og betager i en sjælden grad ... den vil få dig til at længes efter mere” (Sunday Times)
”En blændende og indsigtsfuld udforskning af et forhold med alle dets glæder og sorger” (Mail on Sunday)
”Skifter elegant mellem årtier, destinationer og stemmer. En rig, spændende fryd af en roman, som opsluger dig fuldstændigt” (Sunday Mirror)
Maggie O'Farrells syvende roman DET RETTE STED blev udgivet første gang i hardback i Storbritannien i 2016 og har ligget på bestsellerlisterne lige siden, blandt andet Sunday Times top 10 bestsellerliste.
Udgivelsesrettighederne er blevet solgt i mere end 20 lande.

Comments